Om Aspekta Trinskjær A/S     Kontakt     English     Søg     Print    

Nyt rekordår for Aspekta i Øresundsregionen

PRESSEMEDDELELSE
26. januar 2012 

PR-bureauet Aspekta med kontorer i København, Malmø og Stockholm fortsatte fremgangen i 2011, hvor den samlede omsætning i Danmark og Sverige steg til 26,0 mio. kr. med en bruttofortjeneste på 21,0 mio. kr. Væksten i begge lande var på 18 procent.

”2011 været et særdeles tilfredsstillende år, hvor vi har lagt fundamentet til fremtidig vækst. De økonomiske konjunkturer har ramt hårdere i Danmark end i Sverige, men den entydige fællesnævner er, at kunderne passer bedre på pengene og derfor er meget kvalitetsbevidste, når de køber konsulentydelser. På den baggrund er vi glade for den markante vækst”, siger Michael Trinskjær, direktør i Aspektas danske datterselskab Aspekta Trinskjær A/S.

Det danske datterselskab blev dannet ved indgangen til 2011, da Aspekta AB og Trinskjær & Co efter flere års samarbejde fusionerede i Danmark. Fusionen har allerede haft sin effekt.

”Aspekta er et særdeles anerkendt og respekteret PR-bureau i Sverige, og det mærker vi i form af tilgang af svenske kunder, der skal have løst opgaver i Danmark. Vores strategi er at blive det foretrukne PR-bureau for private og offentlige virksomheder i Danmark og Sverige, der arbejder med Øresundsregionen som hjemmemarked”, siger Michael Trinskjær og fortsætter:

”Vi er bredt anerkendt som det førende PR-bureau i det sydlige Sverige, og vi arbejder allerede fuldt integreret for en håndfuld betydningsfulde Øresundsvirksomheder. Den position vil vi udbygge, og derfor introducerer vi i løbet af 2012 et dedikeret Øresundsteam med specialkonsulenter på kontorerne i Malmø og København”.

Det danske datterselskab Aspekta Trinskjær A/S havde i 2011 en omsætning på 2,7 mio. kr. Bruttofortjenesten var knap 2,0 mio. kr. og overskudsgraden nåede knap 16%.

Aspekta AB blev grundlagt i 1994 af Magnus Dahl og har hovedkontor i Malmø. Virksomheden beskæftiger ca. 25 konsulenter i Sverige og Danmark.

Yderligere information:
Michael Trinskjær, direktør Aspekta Trinskjær A/S, tel. 24 46 83 12, mail mt@trinskjaer.dk



Share |
Øresund
Trænger din virksomhed til hjælp til kommunikation på tværs af Øresund?
Vores løsninger
Oplev et uddrag af de løsninger vi har udviklet for en række af vores kunder