Om Aspekta Trinskjær A/S     Kontakt     English     Søg     Print    

Mørkets fyrster eller demokratiets tjenere

Public  Relations Branchen præsenterede på Folkemødet i  Allinge en helt ny undersøgelse om erhvervslivets brug af lobbyister. Epinion har spurgt 250 virksomheder med flere end 100 ansatte om deres syn på og brug af lobbyisme, og det gav flere interessante resultater – eksempelvis:

  • At 64 pct. af de adspurgte har mødtes med en politiker indenfor de seneste 24 måneder.
  • At 13 pct. har benyttet sig af et PR-bureau (dog 0 i Nordjylland og 22 pct. i København).
  • At 57 pct. vurderer at blå blok er mere lydhør end rød blok (38 pct.)
  • At 88 pct. mener at det er en naturlig del af den demokratiske proces, at virksomheder forsøger at påvirke politikere

Lobbyisme er altså bredt accepteret. Der er også mange der anvender det i form af møder med politikere, men der er kun ganske få, der hyrer ekstern bistand til det. Man må altså konstatere, at der er et stort uudnyttet marked, og at Public Relations Branchen har en stor opgave i at få formidlet den potentielle værdi af sin rådgivning.

PRBseminar-lowres 

Den efterfølgende paneldebat kom rundt om mange forklaringer på lobbyismens vilkår i Danmark. I panelet deltog Tine Aurvig-Huggenberger (PrimeTime), Peter Goll (GeelmuydenKiese) og Bjørn Christiansen (KreabGavinAndersson) og Aspekta Trinskjærs svenske bestyrelsesformand Magnus Dahl.

Set med svenske briller konstaterede Magnus Dahl bl.a. at den danske branche er relativt lille og splittet, og at den består af mange små aktører. Det gør det svært at fremstå med tilstrækkelig tyngde. I Sverige er alle væsentlige aktører med i brancheforeningen, der repræsenterer en omsætning på over 1 mia. svenske kroner. Den danske branche skal tage sin egen medicin og finde sammen for bedre at kunne synliggøre værdien af rådgivningen.

Læs mere om undersøgelsen.



Share |
Stakeholder relations
Strategi for at opbygge positive relationer til relevante interessenter...