Vi har side 2004 assisteret forskellige kontorer i Beredskabsstyrelsen med informations-, rekrutterings- og profileringskampagner. Fællesnævneren for alle aktiviteter har været at identificere og opbygge en skarpere og mere tydelig profil over for de relevante målgrupper.
En af opgaverne har været at forbedre grundlaget for den fremtidige rekruttering af nye medarbejdere - primært rekruttering af værnepligtige, men også af specialister og kandidater til leder- og mellemlederstillinger.
Vi valgte at udvikle kampagneuniverset og kommunikationsplatformen ”Vi Rykker”. Formålet med ”Vi Rykker”-universet er at skabe en moderne og dynamisk platform. Den skal profilere Beredskabsstyrelsen som en attraktiv arbejdsplads for unge i alderen 18-25 år, så de får interesse for såvel værnepligt som at gøre karriere i Beredskabsstyrelsen. Samtidig fokuseres meget bevidst på at styre rekrutteringen af kvinder og personer med anden etnisk baggrund end dansk for at styrke mangfoldigheden i beredskabet.
Vi Rykker-universet består bl.a. af:
-
Hjemmesiden
www.virykker.dk, der fungerer som Beredskabsstyrelsens karrieresite og anvendes som omdrejningspunkt i al kommunikation om rekruttering
-
En serie informationsbrochurer
-
Plakater, afrivningsblokke og Go-Cards til ophængning og uddeling på uddannelsesinstitutioner
-
Hængeskilte til busser og tog samt print- og online-annoncer til brug i massemedier i forbindelse med informationskampagner
-
Skabeloner for stillingsannoncer
-
Radiospots til kampagnebrug
-
Pressemeddelelser og anden presseservice til kampagnebrug
-
Direct mail aktiviteter over for vigtige interessenter og indirekte målgrupper
Beredskabsstyrelsen modtog i 2007 MIAprisen for sit arbejde med at styrke mangfoldigheden på arbejdspladsen bl.a. igennem Vi Rykker-kampagnen.
For Beredskabsstyrelsen har vi også udviklet kommunikationsplatformen 'Frivillig for alvor'.
Læs artikel om "Vi Rykker"-universet i vores nyhedsbrev om employer branding