Vi har siden 2006 varetaget opgaver for Kjær & Sommerfeldt. Oprindeligt som en del af Pernod Ricard og den tidligere V&S-koncern, men nu som en selvstændig vinvirksomhed med salg til både hotel- og restaurationsbranchen, erhvervskunder og almene forbrugere.
Vi har varetaget Kjær & Sommerfeldts corporate communication, men også presserådgivning, stakeholder relations, produkt-PR og markedsføringsaktiviteter. Senest har vi udviklet en pressestrategi for relancering af Kjær & Sommerfeldt og eksekveret den med stor tilfredshed.
Vi har desuden redigeret en bog om Kjær & Sommerfeldts historie som Københavns ældste vinhandel, der netop nu er ved at modtage sine første anmeldelser. I den forbindelse har vi desuden håndteret lancering af bogen samt opfølgende pressearbejde, der har resulteret i solid omtale.